Når du mister dit job
Hvis du mister dit job, skal du tage stilling til, hvad der skal ske med din pensionsordning. Du har forskellige muligheder:
Videreføre ordningen
Du kan normalt selv videreføre din ordning i DIP. Du kan eventuelt vælge at nedsætte indbetalingen, hvis du allerede selv indbetaler pensionen, men det kan få skattemæssige konsekvenser.
Ring derfor til os, så vi kan rådgive dig om, hvad der er bedst for dig.
Holde en pause
Du beholder din ret til pension og gruppeforsikring i de første tre måneder, efter at indbetalingen fra din arbejdsgiver er ophørt. Det kaldes bidragsfri periode. Du kan søge om at få forlænget perioden. DIP modregner et beløb i dit depot til at opretholde pensionsdækningen i den bidragsfri periode.
Blive hvilende medlem
Når den bidragsfri periode udløber, kan du fortsætte som hvilende medlem. Det betyder, at din pension bliver beregnet på baggrund af depotet.
Overføre opsparingen til ny pensionsordning
Du kan overføre din pensionsordning i DIP til en ny ordning, men måske skal du betale omkostninger. Det afhænger af pensionsaftalerne for din pension i DIP og i den nye ordning. Ofte er det derfor en god ide at beholde pensionsordningen i DIP og fortsætte som hvilende medlem.
Ring til os, så vi kan rådgive dig om, hvad der er bedst for dig.
