Print page

Fradrag ved indbetaling

 

Indbetalingen til din pensionsordning kan trækkes fra i skat, men der gælder forskellige regler alt efter, hvem der indbetaler bidragene.


Når din arbejdsgiver indbetaler

Din arbejdsgiveren fratrækker pensionsbidraget før beregning af skat og arbejdsmarkedsbidrag. DIP afregner arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. Du har således fået fradrag for indbetalingen og skal derfor ikke oplyse beløbet på selvangivelsen. De indbetalte pensionsbidrag medregnes ikke i din skattepligtige indkomst.

Når du selv indbetaler

Når du selv indbetaler får du fradrag efter, at der er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag af din lønindkomst.

Indbetalingen til de løbende pensioner er fuldt fradragsberettiget i den personlige indkomst, når indbetalingsperioden er 10 år eller længere. Nedsættes indbetalingen inden for de første 10 år, gælder der andre regler for fradrag.

Er indbetalingsperioden mindre end 10 år eller bliver betalt med indskud, skal det samlede fradrag som hovedregel fordeles med 1/10 om året i 10 år. Er 1/10's fradraget mindre end 46.000 kr. (2012), kan du fylde op og fradrage dette beløb hvert år. Opfyldningsfradraget reguleres sædvanligvis hvert år.

Prikker - 8 små


Ratepension

Indbetaling til ratepension er fradragsberettiget i din personlige indkomst. I 2012 kan du maksimalt opnå skattefradrag for 50.000 kr.

Kapitalpension

Indbetaling til kapitalpension er ligeledes fradragsberettiget i din personlig indkomst - dog ikke i topskatten. I 2012 kan du maksimalt opnå skattefradrag for 46.000 kr.