Print page

Spørgsmål og svar

 

Hvordan kan jeg leje en DIP-lejlighed ?

DIP's ledige lejligheder annonceres på DIP's hjemmeside www.dip.dk. Har du interesse i at leje en af de ledige lejligheder skal du sende en skriftlig ansøgning efter anvisning på hjemmesiden.

Hvor høj anciennitet skal der til hvis man skal regne med at få tildelt en lejlighed ?

På DIP's hjemmeside www.dip.dk under Boliger/Hvem fik boligen ligger der en oversigt over anviste boliger som kan give et indtryk af, hvilken anciennitet du skal have for at få tildelt en af DIP's lejligheder.

Jeg har søgt på en lejlighed, hvornår kan jeg regne med at få svar ?

Den ansøger der får tildelt lejligheden får typisk besked samme dag ansøgningsfristen udløber. Har man som ansøger intet hørt senest en uge efter ansøgningsfristens udløb, kan man regne med at man ikke har fået lejligheden. Der gives ikke selvstændig besked til de, der ikke har fået lejligheden.

Kan jeg blive skrevet op til en lejlighed ?

Nej, der kan kun ansøges på de ledige lejligheder der annonceres på hjemmesiden www.dip.dk

Hvad er byttereglerne i DIP's lejligheder ?

I lejeloven findes der regler for bytte af lejligheder. DIP følger disse regler, men så da helst at vore lejligheder ikke bliver byttet væk, da vi gerne vil tildele flest mulige lejligheder til medlemmerne. Udgangspunktet i lejeloven er, at man skal have boet i sin lejlighed i 3 år.

Hvis jeg får tildelt en lejlighed i DIP, er det så nemmere at få fat i en større lejlighed i samme ejendom ved at bytte ?

DIP tildeler udelukkende lejligheder på baggrund af medlemmets anciennitet. Bor du i en DIP-lejlighed og ønsker at flytte til en anden - f.eks. i samme ejendom - skal du derfor ansøge på lige fod med alle andre, når der er en ledig lejlighed, hvorefter ancienniteten er afgørende for om du kommer i betragtning.

Hvis jeg får tildelt en lejlighed i DIP, hvad så hvis jeg dør - kan min ægtefælle blive boende ?

Uden restriktioner af nogen art overtager en ægtefælle uden videre lejligheden hvis lejeren dør.

En samlever kan overtage lejligheden, hvis parterne har boet sammen i 2 år. Samleveren skal have været tilmeldt folkeregistret i perioden, og der skal have været fælles husstand i perioden.

Hvis jeg får tildelt en lejlighed i DIP, kan min ægtefælle så blive boende hvis vi bliver skilt ?

I forbindelse med skilsmisse, bestemmer ægtefællerne indbyrdes, hvem af dem der skal overtage eksempelvis en lejet lejlighed.

En ægtefælle til et medlem kan derfor indtræde i lejekontrakten ved skilsmisse. Medlemmet har herefter mulighed for at søge en ny lejlighed i DIP, men dette skal ske efter de gældende regler, hvorefter ancienniteten er afgørende for om man kommer i betragtning.

Kan min ægtefælle få tildelt en lejlighed ved min død ?

En ægtefællepensionist i DIP har ret til at få tildelt en lejlighed ifølge Anvisningsreglerne.

Har I tilbud på lejligheder hvis man står i en akut boligmangel ?

Nej.

Ved 1. gangs betaling - hvad er depositum og forudbetalt leje ?

Depositum = 3 måneders leje (ejers sikkerhed for lejemålets stand ved fraflytning).

Forudbetalt leje = 3 måneders leje (kan bo's op i forbindelse med opsigelse).

Hvad er et trinette ?

Trinette betyder kombineret vask, kogeplader og køleskab